Læs en web-version
BFA Jord Til Bord

9. august 2021

Nyhedsbrev fra Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg

Tidspres i høsten øger risikoen for ulykker

Landbruget er en af de brancher, hvor der sker flest alvorlige arbejdsulykker og nogle gange også dødsulykker, når høsten kører på højtryk.

I 2020 blev der registreret 798 arbejdsulykker og 8 dødsulykker i landbruget. Der sker flest ulykker med maskiner i august og september og det er derfor meget vigtigt, at alle medarbejdere kender arbejdsopgaverne og sikkerheden og ikke tager unødige risici i forbindelse med høstarbejdet.

Selvom der ofte er tale om uheldige omstændigheder ved de enkelte ulykker, kan man generelt se et mønster i de ulykker, der bliver anmeldt.

– Ulykkerne sker ofte ved udbedring af fejl på høstmaskiner, når motoren er i gang, eller når sikkerhedsanordningerne er sat ud af kraft. Fx når koblingen i en halmpresser skal strammes, eller der skal fjernes noget affald ved en halmsnitter.

Men ulykkerne kan undgås. Blandt andet ved at sikre, at alle maskiner er efterset og vedligeholdt, inden den travle høsttid går i gang. Er alle skærme over faresteder på plads? Er afskærmningen på PTO akslen gået i stykker, eller er kæden knækket? Så er det vigtigt, at få det repareret, før man går i gang med arbejdet.

Når der opstår nedbrud ude på marken, kan det på grund af tidspresset med høsten medføre ”risikovillige” reparationer for at komme videre. Men prisen kan være høj! Derfor opfordres landmænd og andre, der arbejder med høsten til at sikre, at motoren er standset og efterløbet er stoppet helt, ved reparationer og fejlretning.

HUSK

  • Maskinerne skal være efterset og vedligeholdt.
  • Maskinerne slukkes, når der skal udbedres fejl.
  • De ansatte skal vide, hvordan de udbedrer fejl.
  • Den generelle planlægning skal være på plads: Hvem gør hvad og hvornår.

Se flere materialer på www.baujordtilbord.dk fx.:

Arbejdsmiljø ved reparation og vedligeholdelse af maskiner 

Sikkerhed ved montering af nye knive

Sikkerhed ved klargøring af fastkørte maskiner

Læs mere

www.bfajordtilbord.dk Send til en kollega Tilmeld nyhedsbrev
BFA Jord til Bord
er en del af Branchefællesskab for arbejdsmiljø
for transport, service-turisme og jord til bord.