Landmænd - Pas på kroppen

Ny indsats skal få landmænd til at passe bedre på kroppen

Landmænds hverdag er ofte fyldt med tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Det kan medføre varige mén og få alvorlige konsekvenser for den enkeltes arbejdsliv. En ny kampagne og en særlig tilsynsindsats fra Arbejdstilsynet skal hjælpe landmænd til undgå de mange daglige overbelastninger.

Løft af tunge sække og spande eller flytning af smågrise og kalve. Mange af landmandens arbejdsopgaver slider på muskler og led, og i landbruget er overbelastning af kroppen den hyppigste årsag til nedslidning.

"Landmænd skal ikke lægge ryg til tunge løft.” Det er et af budskaberne i den nye kampagne.

De gode råd til landmændene er:

  1. Løft færre kilo ad gangen.
  2. Brug en truck eller minilæsser med pallegafler til at løfte tunge ting op i en god arbejdshøjde.
  3. Brug en sækkevogn eller et andet egnet hjælpemiddel, når du flytter tunge ting.
  4. Variér arbejdet ved at skifte mellem arbejdsopgaver, hvor forskellige dele af kroppen belastes.
Faktaark: Safe lifting - a safe working life
Det gælder dit arbejdsliv: Om variation i arbejdet
Det gælder dit arbejdsliv: Brug hjælpemidler i arbejdet
Se mere på Arbejdstilsynet hjemmeside