Læs en web-version
BAU Jord Til Bord

23. september 2020

Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg (JAU)

Arbejdsmiljørådet har lanceret kampagnen ’Tag godt imod jeres unge medarbejder’, med anbefalinger til hvad I skal være opmærksomme på, når der starter en ny ung medarbejder.

1. Vær gode rollemodeller

Unge nyansatte gør typisk som deres kollegaer og ledere, når de løser en opgave. Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere og ledere er gode eksempler på, hvordan arbejdet udføres på en sikker  og sund måde. Se her!

2. Læg en plan for den første tid

Det er vigtigt, at den unge  bliver introduceret til arbejdsfællesskabet og til, hvordan I gør tingene på en sikker og sund måde hos jer. Brug en plan til at sikre, at den unge bliver klædt på til at løse opgaverne og får den nødvendige instruktion og  løbende opfølgning. Se her!

3. Inviter til dialog

Den unge nyansatte kan bidrage til at styrke jeres arbejdsmiljøindsats og se på arbejdspladsen med friske øjne. Det er derfor vigtigt for både jer som arbejdsplads og for fastholdelsen af den unge nyansatte medarbejder, at arbejdspladsen tager initiativ til dialog om arbejdet og arbejdsmiljøet. Se her!

4. Opstil krav og forventninger

Den unge nyansatte har ofte brug for mere støtte og opmærksomhed end kollegaer med mange års erfaring. Derfor er det vigtigt, at I fra starten er tydelige om, hvad I har af krav og forventninger til arbejds-indsats og udførelse af arbejdsopgaver. Og at I inddrager den unge i en løbende forventningsafstemning. Se her!

5. Giv konstruktiv feedback

Brug både instruktionen og den daglige snak til at give den unge nyansatte feedback. Feedback kan være en svær størrelse for både den, der giver, og den, der tager imod. Derfor er det vigtigt at begrunde feedbacken og have dialog om, hvordan opgaverne løses på en sikker og sund måde. Se her.

Læs alle anbefalingerne her.

Kampagnen

www.baujordtilbord.dk Send til en kollega Tilmeld nyhedsbrev
Branchearbejdsmiljøudvalget (BAU) Jord til Bord
er en del af Branchefællesskab for Arbejdsmiljø (BFA) transport, service-turisme og jord til bord.