Konference

Arbejdsmiljøkonference 2022

Få styr på arbejdsmiljøet 
       - i de grønne brancher
 
Et godt arbejdsmiljø gavner alle! Det giver trivsel, færre sygedage og en bedre bundlinje! 
 
Årets arbejdsmiljøkonference sætter fokus på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og hvordan vi kan få en bedre sikkerhedskultur. Konferencen byder også på andre aktuelle emner f.eks. sikker håndtering af kemi og kemisk risikovurdering. Der sættes fokus på ergonomi og sundhed - hvordan får vi kroppen til at holde til arbejdet? Eller hvordan håndterer vi problemstillinger i det psykiske arbejdsmiljø i forhold til krænkende handlinger? Endelig er unges arbejdsmiljø og trivsel også en del af programmet. 
 
Konferencen byder på mange inspirerende oplæg og workshops, hvor I kan vælge de aktiviteter, der er mest interessante eller relevante for jer. Så er du landmand, gartner, skoventreprenør, anlægsgartner, entreprenør, leder, arbejdsmiljørepræsentant, elev eller har en anden tilknytning til de grønne erhverv, må du ikke gå glip af denne mulighed for at blive klogere på dit arbejdsmiljø.
 
Hvor og hvornår 
Arbejdsmiljøkonferencen finder sted mandag den 14. november 2022 kl. 8.00-15.00 på Comwell, Middelfart. Tilmeldingsfrist den 17. oktober 2022.
 
INVITATION her
 
PROGRAM her
 
TILMELDINGBLANKET her
 
Læs mere om de enkelte workshops her
 
HUSK at gemme din tilmelding, så du kan se hvilke workshops, du har tilmeldt dig.
Det koster 500,- kr. at deltage. Deltagergebyret dækker deltagelse på alle de faglige oplæg og forplejning på dagen. Der er et begrænset antal billetter, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. 
 
Konferencen kan indgå som det lovpligtige efteruddannelsestilbud til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationer (AMO).
 
Har du spørgsmål? Så kontakt Anne Marie Hagelskjær Smit på tlf. 8740 3400 eller send en mail på amkonf@gls-a.dk.