Andet

​Indstil jeres mejeri til årets arbejdsmiljøpris 2021

Hvis jeres mejeri er lykkedes med nye tiltag omkring arbejdsmiljø, som andre kan blive inspireret af - så indstil mejeriet til Arbejdsmiljøprisen 2021.

Hvis du har oplevet eller observeret en særlig indsats på dit mejeri, når det gælder arbejdsmiljø, så har du måske kandidaten til årets Arbejdsmiljøpris, som er en hyldest til det gode arbejdsmiljø i mejeriindustrien.

Prisen er i mange år blevet uddelt til virksomheder i mejeribranchen, der gør en ekstra indsats samt finder nye veje inden for arbejdsmiljøarbejdet.

Prisen tildeles ud fra den tankegang, at det er et fælles ansvar, når der på arbejdsmiljøområdet gøres en særlig indsats. Dette være store eller mindre indsatser som har betydning for arbejdsmiljøet.

Både store og små virksomheder kan blive nomineret, så der er ingen grund til at holde sig tilbage, hvis netop jeres virksomhed gør noget særligt for arbejdsmiljøet.

Der lægges i indstillingen vægt på, at:

  • Arbejdsmiljøorganisationen, ledelse og medarbejdere har samarbejdet om indsatsen
  • Indsatsen har medført konkrete resultater
  • Indsatsen har skabt en vedvarende, synlig forbedring af arbejdsmiljøet, fx ved at ændre kultur, rutiner eller processer
  • Indsatsen (læringen) vil kunne udbredes til andre afdelinger eller arbejdspladser

Send jeres indstilling til Stig Erichsen, Chefkonsulent, DI på mail ster@di.dk

Tilmeldingsfristen er fredag den 22. oktober 2021, og vinderne kåres på Mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference den 24. november 2021.