Arbejdsmiljøprisen 2008

Arbejdsmiljøprisen 2008

Virksomheder under BAR Jord til Bords område modtog igen i år flere priser ved den årlige uddeling af Arbejdsmiljøprisen, som fandt sted i Glassalen i Tivoli den 18. november 2008.

 

Psykisk Arbejdsmiljø

Kørselscenter Vestjylland, Arla Foods a.m.b.a. (Nr. Vium ved Videbæk) modtog prisen i kategorien Psykisk arbejdsmiljø.

 

Arbejdspladsen er kategoriseret ved, at en stor del af medarbejderne tilbringer deres arbejdstid på landevejene. En trivselsundersøgelse viste, at det psykiske arbejdsmiljø i kørselscentret ikke var tilfredsstillende. Det blev ændret ved at virksomheden ved en omfattende forebyggende indsats, hvor inddragelse af medarbejdere og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere har været væsentlig for de opnåede resultater.

 

Støj

DAT-SCHAUB a.m.b.a. - Esbjerg modtog prisen i kategorien støj.

 

I et forsøgsprojekt er man gået målrettet efter at få reduceret kilden til den høreskadende støj fra en af virksomhedens centrale maskiner. Med hjælp fra de nyeste målinger inden for støjmåling er det lykkedes at finde de primære kilder til støj og rekonstruere maskinen i et mere støjsvagt design.

 

Du kan læse mere om de prisvindende projekter på Arbejdsmiljørådets hjemmeside www.AMR.dk eller Videncenter for Arbejdsmiljøs nyhedsbrev.