Læs en web-version
BFA Jord Til Bord

4. oktober 2022

Nyhedsbrev fra Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg

Arbejdsmiljøkonference 14. november 2022 i Middelfart

Årets arbejdsmiljøkonference sætter fokus på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og hvordan vi kan få en bedre sikkerhedskultur.

Konferencen byder også på andre aktuelle emner f.eks. sikker håndtering af kemi og kemisk risikovurdering.

Der sættes fokus på ergonomi og sundhed - hvordan får vi kroppen til at holde til arbejdet? Eller hvordan håndterer vi problemstillinger i det psykiske arbejdsmiljø i forhold til krænkende handlinger? Endelig er unges arbejdsmiljø og trivsel også en del af programmet. 


Klik ind på linket herunder og tilmeld dig konferencen

Arbejdsmiljøkonference 2022 - BAU Jord Til Bord                               

                              

Få gratis hjælp til den årlige arbejdsmiljødrøftelse

God og Gratis hjælp at hente i 2022


Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, BAU Jord til Bord sætter arbejdsmiljø på dagsordenen hos både landmænd, gartnerier, maskinstationer og i skovbranchen.


Den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal gøre de grønne erhverv sikrere, og er vejen til at få sat mål for det gode arbejdsmiljø, og få sat handling på.


Projektets mål er at skabe et bedre arbejdsmiljø. Vejen til det er at skabe ikke mindre end 1000 kontakter til virksomheder i den grønne branche i løbet af 2022. 
50 af disse kontakter skal ske gennem besøg, hvor en arbejdsmiljøkonsulent besøger virksomheden, og faciliterer den årlige arbejdsmiljødrøftelse med ejer og en repræsentant for arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden.


Hvis du allerede nu ved, at du kunne have lyst til at få et gratis besøg til at hjælpe arbejdsmiljøet godt på vej, så kan du henvende dig til konsulenterne på følgende mail: hbd@seges.dk.

                                      

Gratis tilbud til din erfagruppe

Årlig arbejdsmiljødrøftelse er lovpligtigt og skal afholdes også selvom der kun er en medarbejder. 
Det er en rigtig god måde at få sat fælles mål for hvordan vi øger sikkerhed og sundheden på ens virksomhed.
Vi tilbyder at komme ud i erfagrupper og fortælle om hvordan I kommer godt i gang og også om hvordan andre har grebet det an og fået forfulgt deres mål.

En arbejdsmiljødrøftelse starter på strategisk plan og bevæger sig hurtigt på operationelt plan og bliver dejlig praktisk i forhold til målsætning og hvordan man i samarbejde får forfulgt mål

På landbrug der er godt i gang med at forfølge mål arbejdes lige nu på forebyggende aktiviteter omkring fx håndtering af gylle, arbejde på plansiloer, indførelse af sikkerhedsrunderinger, brug af værnemidler, håndtering af kemi, instruktion af nye medarbejdere, løft af sækkevarer, maskinsikkerhed, udarbejdelse af beredskabsplan, alenearbejde  etc. – alt sammen rigtig gode aktiviteter til gavn for alle på arbejdspladsen og mål der kun nås ved godt samarbejde og fokus.

Tøv ikke med at ringe eller sende en mail til Helle Birk Domino, 21337730 eller hbd@seges.dk, så finder vi en dato hvor det passer erfagruppen

BAU Jord til Bord står bag initiativet og SEGES faciliterer virksomhedens årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Læs mere om initiativet: Ny arbejdsmiljøindsats (baujordtilbord.dk)

                                                                                     

                                             

Hvor koldt må der egentlig være på arbejdspladsen?

Selvom Energistyrelsen har lanceret en række sparerråd til offentlige og private virksomheder, som skal imødekomme de stigende energipriser, så er det stadig vigtigt at være opmærksom på, at temperaturen skal være tilpasset de ansatte.

Arbejdstilsynet har formet en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med sparerådene.

Temperatursænkning på arbejdspladsen - Arbejdstilsynet

Spareråd på arbejdspladsen | Energistyrelsen (sparenergi.dk)

 

Hver 10. dansker lider af håndeksem

Vand kan bl.a. udtørre huden på hænderne og føre til udvikling af kronisk håndeksem og et liv med kløe, svie, sprækker og sår på hænderne.  
Har du vådt arbejde på jobbet, er det vigtigt, at du bruger handsker til at beskytte huden. Det er selvfølgelig din arbejdsgivers ansvar at stille handsker til rådighed og instruere dig i, hvordan og hvornår de skal bruges. Men det er dit ansvar at huske at bruge dem.

For at gøre opmærksom på problemet har BFA- Service lavet en film om vådt arbejde. Se den….hvis du tør. Klik her: ONDT VAND (bfa-service.dk)

                                           

Bedre forebyggelse af arbejdsulykker på danske erhvervsuddannelser.

Et nyt forskningsprojekt med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i spidsen skal undersøge mulighederne for bedre forebyggelse af arbejdsulykker på danske erhvervsuddannelser.
Forskningsprojektet arbejder for, at lærlinge og elever i højere grad møder et arbejdsmiljø, der giver dem mere sikre rammer for at uddanne sig effektivt i deres fremtidige erhverv.
Projektet kommer til at fokusere på arbejdsulykker blandt unge lærlinge og elever inden for de tre brancher; industri, landbrug og bygge-anlæg.
Overordnet skal projektet undersøge og dokumentere betydningen af henholdsvis undervisning i arbejdsmiljø på skolen, bedre sikkerhed på lærepladserne og samspillet imellem de to.
Viden fra projektet bliver en vigtig brik i udviklingen af nye forebyggelsesstrategier til erhvervsskoler og lærepladser. Efterfølgende kan disse strategier forhåbentlig føres ud på alle landets erhvervsuddannelser.

3,5 millioner til forskning i arbejdsulykker på erhvervsuddannelser (nfa.dk)

 

www.bfajordtilbord.dk Send til en kollega Tilmeld nyhedsbrev
BFA Jord til Bord
er en del af Branchefællesskab for arbejdsmiljø
for transport, service-turisme og jord til bord.