Nyhedsbrev 60 - Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg

 

6. april 2016

     

Folder til udenlandske ansatte i bygge- og anlægsbranchen

Spil ikke hasard med din sikkerhed på byggepladsen, er en serie nye foldere fra Arbejdstilsynet, som skal give udenlandske ansatte større viden om de regler, der gælder for arbejdsmiljø og sikkerhed i Danmark.

Folderen er målrettet ansatte på byggepladser, men kan også med fordel anvendes til udenlandske ansatte indenfor jordbruget.

Folderen findes på 8 forskellige sprog: dansk, engelsk, polsk, tysk, litauisk, portugisisk, italiensk og spansk og indeholder bl.a. information om ”Din arbejdsgivers ansvar”, ”Dine pligter på byggepladsen” og gode råd til, hvordan man undgår: faldulykker, ting der falder eller skrider, ulykker med håndværktøj osv.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor du kan downloade folderne.

 
   

NFA ”gå-hjem-møder” – se dem på nettet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø afholder regelmæssigt gå-hjem-møder, hvor forskere præsenterer deres forskning og de praktiske anvendelsesmuligheder.

Møderne afholdes i København og NFA har - for dem der ikke har mulighed for at være tilstede på møderne - lagt gå-hjem-møder ud på hjemmesiden, hvor du kan se de forskellige oplæg på web-tv.

Næste gå-hjem-møde er den 19. april og har temaerne psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen. Læs mere her og se video med tidligere afholdte oplæg her.

 
     

Arbejdsmiljørådets temadag om arbejdsulykker den 20. maj 2016

Den 3. maj 2016 udgiver Arbejdsmiljørådet en rapport om arbejdsulykker. Rapporten sætter - gennem 5 forskellige artikler - fokus på forskellige aspekter og problematikker vedrørende arbejdsulykker og forebyggelse af arbejdsulykker.

Arbejdsmiljørådet afholder en temadag, hvor rapporten om arbejdsulykker bliver præsenteret. Temadagen afholdes fredag den 20. maj 2016 kl. 9-16 på Park Inn by Radisson, København.

Læs mere på amr.dk om temadagen og tilmelding.

 
     

 
Husk at evaluere vores materialer!