Nyhedsbrev 13 - Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg

 

31. 08 2011

         
 
 
 
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011
 
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA) har hermed fornøjelsen at udsende invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011
  
Samarbejde og trivsel – vejen til en bedre arbejdsplads
 
onsdag den 23. november 2011 kl. 08.30 – 16.30 på Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 Billund.
 
Formålet med konferencen er at sætte fokus på:
  • Rollemodellens betydning for samarbejdet og arbejdsmiljøet i mejeriindustrien
  • Relationernes betydning mellem mennesker i forhold til trivsel, forandring og ansvar
  • Ledelsesmæssige udfordringer omkring samarbejde, trivsel, kommunikation.
Undervejs bliver der leveret oplæg fra forskellige mejerier, hvor erfaringer med sygefravær, arbejdsulykker, samarbejde, synlig ledelse og rollemodeller vil blive belyst med fokus på handling og resultater. Rådgivningsfirmaet People & Performance giver sit bud på rollemodellens betydning, og hvad der skal til ledelsesmæssigt for at flytte holdninger og adfærd overalt i organisationen. Dacapo Teatret sætter fokus på en række nøgletemaer, som reflekterer konferencedeltagernes hverdag; anvarlighed, trivsel, samarbejde og forandring. Endelig rundes dagen af med et oplæg fra B.S. Christiansen – en af NATO´s bedst uddannede elitesoldater og samtidig en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere og teaminstruktører. B.S. sætter fokus på hvilke forudsætninger, der skal til, for at man som leder kan skabe samarbejde, trivsel og kommunikation samt have overskud til de udfordringer, der opstår undervejs. Og dermed skulle der gerne blive givet deltagerne inspiration og værktøjer til at komme videre i en proces, som altid er under udvikling.
 
Invitationen retter sig mod direktører, mejerichefer, ledelse, arbejdsmiljøorganisationer, arbejdsmiljøudvalg, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i mejeriindustrien.
 
Programmet kan læses her.
 
Konferencen finansieres af MIA-midler fra Arbejdsmiljørådet og deltagergebyret på 750 kr. dækker kun forplejning.
 
Tilmelding kan foretages online her, pr. mail til Merethe Pristed: mp@mejerierne.dk eller fax 3339 4141. Husk at opgive deltagernavne. Hurtig tilmelding tilrådes. Sidste frist for tilmelding er den 11. november 2011.

 
Temadage

Der er endnu få ledige pladser til de temadage, som mejeriindustrien udbyder som supplerende uddannelse målrettet mejeriområdet:
  • Temadag om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø
  • Temadag om konflikthåndtering for arbejdsmiljøorganisationen
  • Temadage om kommunikation og formidling af arbejdsmiljøarbejdet
Du kan læse nærmere om temadagenes formål, indhold mv. ved at klikke her