Nyhedsbrev 21 - Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg

 

18. september 2012

         
 
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2012
 

Tilmeldingen til arbejdsmiljøkonferencen ”Den ideelle hverdag”, der løber af stabelen

 
torsdag den 29. november 2012
 
er ganske overvældende. Her 2 måneder før konferencen er der allerede tilmeldt mere end 250 deltagere.
 
Programmet kan læses her.
 
Tilmelding kan foretages ved at udfylde tilmeldingsblanketten her. Husk at opgive titel, deltagernavne og driftsenhed. Hurtig tilmelding tilrådes. Sidste frist for tilmelding er den 16. november 2012.
 
     
         
 
Prisen som årets arbejdsmiljørepræsentant 2012

Som tidligere omtalt så indfører MIA en årlig konkurrence om prisen som Årets Arbejdsmiljørepræsentant.

 
Fristen for tilmelding er udløbet. Der har været stor interesse for konkurrencen, og med baggrund i de flotte motiverede ansøgninger har MIA besluttet at nominere i alt 3 kandidater. Vinderen kåres på Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference den 29. november 2012.
 
   
 
Udbud af tema-dage som supplerende arbejdsmiljøuddannelse
Tilmelding til efterårets tema-dage i henholdsvis:
  • Konflikthåndtering for arbejdsmiljøorganisationen
  • Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø
  • Kommunikation og formidling af arbejdsmiljøarbejdet
  • Forebyggelse og nedbringelse af ergonomiske belastninger i mejeriindustrien

har været beskedent, hvorfor MIA har valgt at aflyse dem.

 
Det er dog vurderingen, at emnerne fortsat er aktuelle.
 
Opmærksomheden henledes derfor på følgende fremtidige muligheder:
  • De 4 tema-dage målrettet mejeriindustrien udbydes fremadrettet 1 gang årligt, så de driftsenheder, der foretrækker at kunne netværke med hinanden, tilgodeses. Dette tilbud tilgodeser tillige de mindre mejerier, der ikke kan ”stille” med et helt hold
  • I første halvår 2013 udbydes alene ”Konflikthåndtering for arbejdsmiljøorganisationen” og ”Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø”, der begge har været de tema-dage, der har været størst opmærksomhed om. Tid og sted samt tilmelding. Læs her
  • De 4 tema-dage fortsætter som en ”hyldevare” målrettet mejeriindustriens driftsenheder, der kan tages i brug, når der er tilkendegivet tilstrækkeligt behov herfor.
  • Mulighed for at gennemføre temadag for den enkelte driftsenhed, der kan fylde et hold vil også i 2013 være til stede. Det er også en anvendelig model for de mindre mejerier, der måtte vælge at "gå sammen" for at fylde et hold.
  • Endelig henledes opmærksomheden på de generelle suppleringskurser, som Dansk Arbejdsgiverforening udbyder. Læs nærmere her
     
         
 
Helbredskontrol til medarbejdere på natarbejde i mejeriindustrien
Helbredskontrol er et tilbud til såvel medarbejdere, der begynder at arbejde om natten, som medarbejdere der regelmæssigt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid mellem kl. 22.00 og kl. 05.00 eller som arbejder mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12. måneder. Baggrunden herfor er, at medarbejdere med skiftende arbejdstider eller natarbejde er mere udsatte end medarbejdere med arbejdstider placeret i dagtimerne. Forstyrrelse af søvn/døgnrytme medfører ofte en ændret livsstil, og helbredet kan påvirkes.
 
Opmærksomheden henledes på, at det ved overenskomstforhandlingerne er aftalt, at medarbejderen skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssig tidsrum på højest 2 år.
 
MIA har i den forbindelse udarbejdet en folder, der kort redegør herfor og tillige er udviklet et spørgeskema, der omhandler livsstil og egen helbredsopfattelse. Læs pjecen her. Se spørgeskemaet her
     
         
 
Skærpet rygelov trådt i kraft 15. august 2012
Det er slut med at ryge på enkeltmandskontorer, ligesom der fremover skal skiltes udenfor rygekabiner og rygerum om, at luften uden for disse kan være sundhedsskadelig.

Rygeloven skærpes således, at det ikke længere er tilladt at ryge noget sted indendørs på arbejdspladsen.

Loven indeholder to undtagelser:
  • Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Har eller påtænker virksomheden at etablere et sådant, er der dog krav om at skilte om, at sundhedsskadelig røg kan spredes til omgivelserne
  • Udendørs rygekabiner og rygerum er ikke omfattet af kravet om obligatorisk skiltning ved eller på indgangen til rygerummet eller ved eller i indgangspartiet til rygekabinen. Læs nærmere om lovgivningsgrundlaget her
     
         
 
1 mia. kr. til bedre forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet
 
Regeringen har netop spillet ud med 10 initiativer til i alt 1 mia. kr. fra Forebyggelsesfonden, der skal sikre en bedre forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet.
 
Fem initiativer til 531 mill. kr. skal forebygge fysisk og psykisk nedslidning:
  • Økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning
  • Flere midler til forebyggelsespakker
  • Særlige tilsynsindsatser mod fysisk og psykisk nedslidning
  • Særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø
  • Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. 
Fem initiativer til 484 mill. kr. skal fastholde flere på arbejdsmarkedet:
  • Bedre seniorarbejdsliv
  • Opstartsstøtte til at etablere rehabiliteringsteam
  • Ny fleksjobbonus til virksomheder
  • Landsdækkende fastholdelsescenter
  • Nye metoder til tidlig indsats over for mennesker, der rammes af en arbejdsskade.
   
         
 

ArbejdsmiljøPrisen 2012

Den 21. september er sidste frist for at indstille en virksomhed til Arbejdsmiljøprisen 2012. Indstillingen foregår direkte fra www.ArbejdsmiljøPrisen.dk

Der uddeles priser i kategorierne:

  • Arbejdsulykker
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Muskel-skeletpåvirkninger
  • Arbejdsmiljø som strategisk element