Nyhedsbrev 24 - Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg

 

5. december 2012

         
 
Mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference "Den ideelle hverdag"
 

Konferencen løb af stabelen den 29. november 2012 på Comwell Kolding med deltagelse af mere end 400 repræsentanter fra mejeriindustrien og arbejdsmarkedets parter. 

 
Samtlige indlægsholderes power-point præsentationer fra dagen er lagt på MIA´s hjemmeside www.barjordtilbord.dk og dermed tilgængelige. De kan findes under overskriften "Branchekonference" eller via dette link. Billedgalleri vil i løbet af nogle dage også findes her.
     
         
 
Kåring af Årets Arbejdsmiljørepræsentant - 2012
 
På MIA’s arbejdsmiljøkonference den 29. november 2012 kåredes for første gang Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2012.
 
Formålet er at give et skulderklap til en arbejdsmiljørepræsentant, der har udvist en påskønnelsesværdig arbejdsmiljøindsats og demonstreret at være ildsjæl og rolle-model på arbejdsmiljøområdet over for kollegaer og gået foran med nye initiativer for en forbedring af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
 
Interessen for at deltage fra virksomhedernes side var stor. 3 særdeles kompetente kandidater var nomineret til prisen, som hver i sær har fortjent at modtage respekt og anerkendelse fra ledelse og kolleger i hele branchen.
 
Kandidaterne var:
  • Gitte Sørensen, næstformand i AMO på Korsvej Mejeri
  • Brian Kaspersen, arbejdsmiljørepræsentant på Kruså Mejeri
  • Brith Nielsen, næstformand i AMO på Birkum Ost.
Prisen gik til Brith Nielsen, der fik overrakt et synligt bevis på titlen som ”Årets Arbejdsmiljørepræsentant – 2012” i form af et indrammet diplom, der kan pryde en væg på Birkum Ost samt et personligt gavekort på 3.000 kr. til hotelindkvartering og en middag for vinderen og ægtefælle/samlever på et selvvalgt Comwell Hotel.
 
     
         
 
Mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference – 2013
 
MIA har fastlagt datoen for næste års arbejdsmiljøkonference.
 
Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen ud for torsdag den 28. november 2013.