Nyhedsbrev 34 - Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg

 

3. februar 2014

         
 

Ergonomiambassadør-uddannelse 

Branchen har taget godt i mod MIA’s nye initiativ: Ergonomiambassadør-uddannelsen. Der deltog således 15 ambassadører fra 6 driftssteder til introduktionsdagen den 6. januar, og til den første ambassadøruddannelse, der afvikles på Korsvej Mejeri 3.-4. februar + 7. marts, er holdet fyldt op.

Der er endnu ledige pladser til introduktionsdagen den 7. april på Holstebro Flødeost, ligesom der også er ledige pladser til selve ambassadøruddannelsen, der afvikles samme sted 28. – 29. april + 2. juni.

På introduktionsdagen tager driftsstedets ledelsesrepræsentant stilling til, hvilke opgaver og ressourcer, som ergonomiambassadøren skal have – gerne i samarbejde med de kommende ambassadører. Målet er at fastlægge grundlaget for ambassadørens muligheder for at påvirke adfærd og holdninger i en positiv retning og dermed opnå de bedste resultater i virksomheden.

 
Læs nærmere om uddannelsen her. Tilmelding til introduktionsmødet her.

Det er også muligt at afvikle uddannelsen virksomhedsforlagt, såfremt driftsstedet/mejeriet kan opfylde deltagerkravet.

     
         
  Supplerende arbejdsmiljøuddannelse af 1 dags varighed i ergonomi
 
Branchen har ligeledes taget godt imod den ny supplerende arbejdsmiljøuddannelse, der foreløbig gennemføres:
 
onsdag den 5. marts 2014 på Korsvej Mejeri kl. 08.30-16.00 og
mandag den 19. maj 2014 på Holstebro Flødeost kl. 08.30-16.00.
 
Der er fortsat ledige pladser.
     
         
   
Anbefaling fra MIA
 
Ergonomi indgår ikke i den grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse, og da ergonomi tegner sig for 30 % af alle erhvervsulykker i mejeribranchen, er det vigtigt, at der bliver samlet op herpå og gjort noget ved det.
 
MIA skal derfor anbefale, at alle, der har taget den grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse på 22 timer, tilmelder sig den supplerende arbejdsmiljøuddannelse i ergonomi af en dags varighed. 
 
Opmærksomheden henledes på, at nyvalgte og nyudpegede medlemmer af AMO - inden for det første år efter gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse - skal tilbydes to dages supplerende uddannelse, og at uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for de først 9 måneder efter, at de tre dages uddannelse er afsluttet. De to dage skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Her vil det være en god ide at anvende den ene dag til den supplerende uddannelse i ergonomi.
 
Alle der fremadrettet deltager i den grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse vil pr. automatik blive gjort opmærksom på, hvornår den næste supplerende arbejdsmiljøuddannelse i ergonomi afvikles og opfordres til at tilmelde sig.
 
 Læs nærmere om uddannelsen her. Tilmelding til uddannelsen her.