Nyhedsbrev 40 - Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg |
30. september 2014 |
Søg støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler Fra den 1. oktober 2014 vil Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse åbne for ansøgning om støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler. Der er 6 mio. kr. i puljen i 2014, så det er om at være hurtig. Sidste frist for ansøgning er den 24. oktober 2014 kl. 12.00. Støtteordningen har til formål at støtte udvikling af tekniske hjælpemidler, der kan reducere arbejdsbetinget, fysisk belastning i nedslidningstruede brancher. Der kan også søges støtte til at videreudvikle eksisterende hjælpemidler. Virksomheder fra de nedslidningstruede brancher kan søge. Der er et krav om, at mindst to virksomheder går sammen om et projekt. Det er oplyst, at der igen vil være mulighed for støtte i 2015 på 5 mio. kr. og i 2016 på 3 mio.kr. Find uddybende information om ansøgningsvilkår og om de nedslidningstruede brancher m.m. på Fonden for Forebyggelse og Fastholdelses hjemmeside eller klik her |
||||
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference - 2014 Branchen har taget godt imod invitationen til årets arbejdsmiljøkonference, der løber af stabelen torsdag den 27. november 2014 på Comwell Kolding under overskriften: ”Din adfærd – Vores fremtid”. Status er, at de første 275 personer har tilmeldt sig her 2 måneder før dagen. Sidste frist for tilmelding er den 14. november 2014. Se program og tilmelding her |
||||
Konkurrencen om Årets Arbejdsmiljørepræsentant – 2014 Branchen har igen i år udvist stor interesse for at indgive forslag til, hvem der skal løbe af med sejren. Det glæder MIA meget, at der er så stor opbakning til initiativet. Kandidatfeltet gennemgås i disse dage nøje, og den 27. november 2014 vil prisen blive uddelt på Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference i Kolding. |
||||
Ergonomiambassadør-uddannelsen De driftssteder, der har gennemført ergonomiambassadør-uddannelsen af 3 dages varighed, har alle udtrykt stor tilfredshed med udbyttet af uddannelsen, underviserens kompetencer, niveauet herpå etc. Desværre har det dog været nødvendigt at aflyse flere planlagte uddannelser hen over året p.g.a. for få tilmeldte. MIA skal derfor igen opfordre branchen til at bakke helhjertet op om uddannelsen, da vi gerne med en fokuseret indsats skal have minimeret arbejdsulykkerne, der for 30 % vedkommende direkte kan henføres til ergonomi. Læs nærmere om uddannelsen her MIA skal henlede opmærksomheden på Mælkeritidende nr. 19 udsendt den 19. september 2014, der sætter fokus på ergonomiambassadør-uddannelsen i forbindelse med gennemførelsen af uddannelsen for Slagelse Mejericenter og Ishøj Friskvareterminal. Til gengæld er det glædeligt, at uddannelsen i dagene 6. - 7. oktober - 27. oktober på Christiansfeld Mejericenter er fuldtegnet. Sekretariatet er klar til at annoncere nye datoer til afvikling i løbet af dette efterår, så snart der er modtaget tilkendegivelser på interesse herfor. Henvendelse herom bedes rettet til Merethe Pristed mepr@di.dk Hvad angår den supplerende arbejdsmiljøuddannelse i ergonomi af 1 dags varighed, der retter sig mod alle nye medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, der har gennemgået den grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse, er tilmeldingen desværre også for ringe. Læs nærmere om uddannelsen her samt tilmelding til uddannelsen her |
||||
2 nye fakta-ark Mejeribranchen har udtrykt ønske om, at MIA får udviklet fakta-ark i forbindelse med: |
||||