Nyhedsbrev 48 - Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg

 

29. januar 2016

         

Nye initiativer på vej fra MIA i 2016-2017

MIA gennemførte sit strategiseminar 19.-20. januar 2016 og vedtog en forretningsplan for 2016-2017.

I perioden vil der blive sat fokus på følgende fokusområder, mål og aktiviteter:

  • Udbygge fundamentet, der sikrer, at et godt arbejdsmiljø er integreret i alle sammenhænge. Heri ligger, at MIA vil sikre, at de eksisterende arbejdsmiljøuddannelser bliver brugt. Her vil alle mejerier, der ikke gør brug af eller kun i et mindre omfang gør brug af arbejdsmiljøuddannelserne, blive kontaktet
  • Udarbejde en strategi for det psykosociale arbejdsmiljø og afdække/beskrive områder/elementer heri og udarbejde en handlingsplan herfor
  • Fremme og understøtte samarbejdet i de lokale arbejdsmiljøorganisationer. Heri ligger, at MIA vil udvikle en overbygningsuddannelse for alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen og undersøge, hvad der er behov for og udarbejde program og kursusindhold for branchen samt gennemføre en pilotuddannelse og evaluering heraf
  • Sikre synlighed og aktualitet i arbejdsmiljøindsatsen i hverdagen. Heri ligger udarbejdelse af en kommunikationsplan og aktiviteter i forhold til interessenter og udarbejdelse af plan med målgruppe, medier m.v.
  • Indsamle og videndele gode eksempler fra ind- og udland, gennemgå tidligere MIA-projekter og genopfriske relevante MIA-projekter inkl. cost-benefit analyse og synliggøre de gode erfaringer med brug af arbejdsmiljøuddannelserne mv.
       
         

Ny pjece om forebyggelse af seksuel chikane

Opmærksomheden henledes på, at Arbejdstilsynet sammen med arbejdsmarkedets parter har udarbejdet en ny pjece, som giver anbefalinger til, hvordan man kan forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladserne.

Pjecen indeholder inspiration til arbejdet med at forebygge og indeholder en række anbefalinger. Pjecen kan downloades her

     
         

Nye regler styrker den supplerende arbejdsmiljøuddannelse

Den 1. januar 2016 er der trådt nye regler i kraft, som skal styrke rammerne for supplerende arbejdsmiljøuddannelse til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. De nye regler betyder, at AMO i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal bidrage til virksomhedens plan for kompetenceudvikling vedrørende supplerende uddannelse.

Reglerne og teksterne om AMO er i den forbindelse blevet opdateret under overskriften: Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø, hvor der kan læses mere om AMO, arbejdsmiljørepræsentantens opgaver, valg og uddannelse, årlig arbejdsmiljødrøftelse og arbejdsmiljøuddannelse. Læs her

       
         

Arbejdstilsynets særlige tilsyn i 2015

Som bekendt blev mejeribranchen udtaget til det særlige tilsyn i 2015. Formålet var at forbedre arbejdsmiljøet inden for det psykiske område og i forhold til muskel- og skeletbelastninger med særlig fokus på dialog og vejledning.

Arbejdstilsynet har endnu ikke opgjort resultaterne af indsatsen. MIA vender tilbage, så snart nyt foreligger.

       
         

ArbejdsmiljøRoadshow 2016

Fra den 25. januar 2016 og tre uger frem gennemfører Metal- og Maskinindustriens Arbejdsmiljøudvalg en møderække i regi af I-BAR i tidsrummet fra kl. 12.00-15.00 under overskriften ”Styr på arbejdsmiljøet”.

På møderne præsenteres en række af I-BARs nye materialer. Temaerne for Roadshowet er:

  • Status på arbejdsmiljøet i industrien
  • Arbejdstilsynets særlige indsatsområde
  • Risikovurdering
  • Job & krop i industrien
  • Den svære samtale (arbejdspladsfastholdelse)
  • Industrirobotter, maskinsikkerhed og CE-mærkning.

Program, datoer og tilmelding kan findes på www.ibar-dk