Temaer i dette nyhedsbrev er:
- Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference den 18. november 2020
- Program & tilmelding
- Indstilling til arbejdsmiljøprisen 2020
- Viden og fakta om arbejdsmiljøet
- Uddannelser / Kurser
|
|
Mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference den 18. november 2020
Bæredygtigt Arbejdsliv – At lykkes i praksis
Igen i år afholdes mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference i Herning Kongrescenter for alle med interesse for arbejdsmiljøarbejdet samt tillidsvalgte. På arbejdsmiljøkonferencen er der mulighed for at netværke samt få inspiration, viden og praktiske tilgange til arbejdsmiljøarbejdet.
Årets konference fokuserer på det praktiske arbejdsmiljøarbejde, og hvilke tilgange virksomhederne har taget i praksis for at forebygge og håndtere særlige udfordringer i dagligdagen. Bæredygtigt arbejdsliv dækker over alle de virksomheds- og arbejdsmiljøindsatser, som skaber rammer og strukturer, der understøtter, at det er sundt, sikkert og udviklende at gå på arbejde gennem hele livet, så arbejdet samtidig giver mening for den enkelte.
Forskellige mejerivirksomheder samt oplægsholdere fra virksomheder uden for mejerierne vil give deres bud på arbejdsmiljø i praksis. Konferencen afsluttes med et indlæg fra en kapacitet, der er kendt for at kunne tænke nyt og samtidig holde begge benene på jorden.
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg ser frem til at byde velkommen til et spændende program.
Program - tilmelding
|
|
Arbejdsmiljøprisen 2020 – Indstil jeres virksomhed
Vil I være med til at fortælle en historie om jeres gode arbejde med arbejdsmiljøet, som andre kan blive inspireret af, så indstil jer til Arbejdsmiljøprisen 2020.
Arbejdsmiljøprisen er en hyldest til det gode arbejdsmiljø i mejeriindustrien. Prisen er i mange år blevet uddelt til virksomheder i mejeribranchen, der gør en ekstra indsats samt finder nye veje inden for arbejdsmiljøarbejdet.
Prisen tildeles en ud fra den tankegang, at det er et fælles ansvar, når der på arbejdsmiljøområdet gøres en særlig indsats. Dette være store eller mindre indsatser som har betydning for arbejdsmiljøet. Både store og små virksomheder kan blive nomineret, så der er ingen grund til at holde sig tilbage, hvis netop jeres virksomhed gør noget særligt for arbejdsmiljøet.
Der lægges i indstillingen vægt på, at:
- Arbejdsmiljøorganisationen, ledelse og medarbejdere har samarbejdet om indsatsen.
- Indsatsen har medført konkrete resultater.
- Indsatsen har skabt en vedvarende, synlig forbedring af arbejdsmiljøet, fx ved at ændre kultur, rutiner eller processer.
- Indsatsen (læringen) vil kunne udbredes til andre afdelinger eller arbejdspladser.
Tilmeldingsfristen er fredag den 16. oktober 2020, og vinderne kåres på Mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference den 18. november 2020.
Præmien til vinderen af Arbejdsmiljøprisen i 2020 er:
- Indrammet diplom med vindernes og virksomhedens navn, der overrækkes på MIA´s arbejdsmiljøkonference.
- Den ære og prestige, der er forbundet med at blive kåret som vinder af Arbejdsmiljøprisen 2020.
- Endelig vil vinderne også modtage en personlig gave, der først offentliggøres ved overrækkelsen.
Indstilling bedes indsendt til:
DI, Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA)
Chefkonsulent Stig Erichsen
E-mail: ster@di.dk
Tlf.: 5213 2323
Skema for indstilling
|
|
Viden og fakta om arbejdsmiljøet
Få mere viden, værktøjer og fakta om arbejdsmiljøarbejdet inden for mejeriindustrien.
Se mere
|
|
Kursus - bliv ERGONOMIAMBASSADØR
Har du lyst til at gøre en forskel for dine kolleger på din arbejdsplads, og være med til at forbedre ergonomien, så tilmeld dig Ergonomiambassadøruddannelsen.
Her bliver du klædt på til forebyggelse, håndtering og løsninger inden for ergonomiske problemer i praksis, og du kan evt. blive ressourceperson på din arbejdsplads.
For at skabe øget forebyggelse af skader og nedslidning inden for mejeribranchen udbyder MIA ergonomiambassadøruddannelsen i efteråret 2020.
Ergonomiambassadør uddannelsen afholdes:
Uge: 38: Mandag den 14. september 2020 samt tirsdag den 15. september 2020
Uge: 44: Tirsdag den 27. oktober 2020
Sted for afholdelse: Arla Foods Taulov Dairy (Taulov Mejeri), Danbovej 2, 7000 Fredericia.
Læs og tilmeld her
|
|
Hold fast i arbejdsglæden - styrk trivslen - kursus
Har jeres arbejdsmiljøgruppe lyst til at tilegne sig den nyeste viden og praktiske værktøjer inden for det psykiske arbejdsmiljø til gavn for jeres kolleger, virksomheden samt opgaver i hverdagen, så tilmeld jer kurset ”Hold fast i arbejdsglæden – styrk trivslen”.
MIA oplever stor interesse og lyst fra arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO til at få grundlæggende kompetencer på det psykiske arbejdsmiljø.
Kurset har bl.a. fokus på:
- hvad der reelt skaber arbejdsglæde og trivsel
- hvordan man kan blive bedre til at spotte symptomer på det psykiske arbejdsmiljø som enkeltperson og gruppe - inden det går galt
- viden om værktøjer, der bruges og virker, og hvad man kan og skal gøre i arbejdsmiljøgrupperne
- konkrete forslag til enkle og effektive tiltag, der både løfter arbejdsglæden og trivslen - og som dokumenteret efterfølgende også skaber en bedre bundlinje
MIA udbyder i 2020 den supplerende arbejdsmiljøuddannelse: ”Hold fast i arbejdsglæden- styrk trivslen”:
Afholdelsesdage:
- 31. august - 1. september + 24. september 2020
- 2. - 3. november + 27. november 2020
Læs og tilmeld her
|
|
Arbejdsmiljøuddannelsen - mejeriindustrien
Hvorfor tage dette kursus?
Når der i en virksomhed er 10 ansatte, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdets organisering ske omkring en arbejdsmiljøorganisation.
Arbejdsmiljøgruppens medlemmer skal gennemgå en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse.
Bestemmelserne om arbejdsmiljøorganisationens arbejdsmiljøuddannelser siger, at medlemmer, der ikke har den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse senest 3 måneder efter etableringen/valget/udpegningen, skal have gennemført arbejdsmiljøuddannelsen.
Arbejdsmiljøuddannelsen har en varighed af 22 timer. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse udbydes i et sammenhængende forløb på 2 + 2 dage, der inkluderer den supplerende arbejdsmiljøuddannelse i ergonomi.
Afholdelsesdage:
7. - 8. september + 5. - 6. oktober 2020 (pt. er der venteliste)
2. - 3. november + 30. november + 1. december 2020
Læs og tilmeld her
|
|
|