Nyhedsbrev 56 - Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg

 

8. juni 2017

         
         

Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference – 2017
 
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA) har hermed fornøjelsen at udsende invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2017
 
Sunde og sikre arbejdspladser for alle aldre
 
Torsdag den 23. november 2017 kl. 08.30 - 16.00 i Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning.
 
Konferencen sætter fokus på:

  • Hvad der er vigtigt at fokusere på arbejdsmiljømæssigt under de forskellige aldersfaser – herunder vigtigheden af at basere risikovurderinger på fysisk kapacitet frem for alder
  • Hvordan unge og ældre medarbejdere kan brænde for arbejdet hele arbejdslivet uden at brænde ud:
    - På vej ind i ...
    - I løbet af ...
    - På kanten af ...
    - Den sidste del af ...
  • Vellykkede foranstaltninger inden for risikoforebyggelse og fremme af bæredygtigt arbejde gennem et helt liv
  • De psykologiske mekanismer, der påvirker vores arbejdsliv, og hvordan vi afliver de myter, der skader os
  • Worklife Balance med fokus på balancen mellem ansvar og indflydelse, og hvad vi hver især kan gøre for ikke at ”køre ud over kanten”
  • Fortsat at være effektive og skabe resultater ved at gå fra kortsigtede løsninger til bæredygtige ledelsesformer, der sikrer langsigtet produktivitet.

Konferencens form vil være oplæg med forskningsbaseret og praktisk tilgang til, hvordan et sundt og produktivt arbejdsliv sikres for alle aldre i mejeribranchen, og hvordan vi konkret kan arbejde med balancen mellem ansvar og indflydelse på vo-res arbejdsliv samt praktiske virksomhedserfaringer, der sætter fokus på en række nøgletemaer, som reflekterer konferencedeltagernes hverdag.
 
Det skal også fremhæves, at kåring af Årets Arbejdsmiljøgruppe – 2017 finder sted under konferencen.
 
Opmærksomheden skal endelig også henledes på, at MIA i år har nedsat et panel fra mejeribranchen under overskriften:

Paneldebat

Med DR-nyhedsvært Kåre Qvist som vært diskuterer og drøfter panelet en række arbejdsmiljømæssige udfordringer og dilemmaer fra driftsstederne, som der ønskes svar på, hvorefter panelets deltagere til sidst giver hver deres mening og løsning.
 

MIA skal meget opfordre driftsstederne og deltagerne i konferencen til at indsende forslag til hvilke arbejdsmiljømæssige udfordringer og dilemmaer, der ønskes svar på. Dilemmaerne må gerne være knyttet op på konferencens tema: Sunde og sikre arbejdspladser for alle aldre. Andre dilemmaer er også meget velkomne.
 
Dilemmaer til drøftelse i panelet bedes indsendt på dette skema senest mandag den 2. oktober 2017 til MIA´s sekretariat v/ Torben Rentzius Jans på mailadressen: jans@di.dk

Konferencen retter sig mod direktører, mejerichefer, ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i mejeriindustrien.
 
Ligesom tidligere år opkræves et deltagergebyr. I år er deltagergebyret uændret kr. 850,- pr. deltager.
 
Program

Tilmelding.  Husk at opgive titel, deltagernavne og driftsenhed. Hurtig tilmelding tilrådes. Sidste frist for tilmelding er fredag den 10. november 2017. Herefter udsendes faktura.

     
         

Kandider til prisen som Årets Arbejdsmiljøgruppe – 2017
 
MIA har besluttet at fastholde, at prisen skal tildeles en arbejdsmiljøgruppe (1 arbejdsmiljørepræsentant og 1 arbejdsleder) ud fra den tankegang, at det er et fælles ansvar, når der på arbejdsmiljøområdet gøres en særlig indsats.
 
Formålet er at give et skulderklap til en arbejdsmiljøgruppe, der har udvist en påskønnelsesværdig arbejdsmiljøindsats og demonstreret at være ildsjæle og rollemodeller på arbejdsmiljøområdet.
 
Læs mere her om kriterierne for at kandidere til prisen – 2017, tilmeldingsfrist, offentliggørelse af vinderen m.m.
 
Tilmeldingsfristen udløber fredag den 6. oktober 2017, og vinderne kåres på Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference den 23. november 2017.

       
         

Projekt den gode ergonomiske praksis
 

De sidste 3 filmklip og underfaktaark i

  • Tunge løft på værksted
  • Indretning i terminal
  • Træk og Skub i distributionen

er færdigudviklet og kan hentes ned. Se her

     
         

Fra BAR til BAU Jord til Bord

Den 1. januar 2017 blev de tidligere 11 Branchearbejdsmiljøråd (BAR) erstattet af 5 nye branchefællesskaber.

BrancheArbejdsmiljøUdvalget (BAU) Jord til Bord blev en del af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) Transport, Service, Turisme og Jord til Bord.

Det eksisterende BAR-materiale er stadig tilgængelig på hjemmesiden, der nu hedder www.baujordtilbord.dk

       
         

Ny repræsentation i MIA
 

Director HR Global Employee Cooperation Lars Kaae, Arla Foods er trådt ud af MIA i forbindelse med sin pensionering og er nu erstattet af Director for HR Operational Services, Denmark Hans Sønderskov Uhrenholt, Arla Foods.
 

MIA´s sammensætning ser fremover således ud: Se her