Nyhedsbrev 59 - Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg |
1. december 2017 |
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2017 |
||||
Prisen til Årets Arbejdsmiljøgruppe – 2017 uddelt på MIA-konferencen 23. november 2017 Det er et fælles ansvar, når der gøres en særlig indsats på arbejdsmiljøområdet og derfor vigtigt for MIA, at give et skulderklap til en arbejdsmiljøgruppe, der har udvist en påskønnelsesværdig arbejdsmiljøindsats og demonstreret at være ild-sjæle og rollemodeller over for kolleger, og som tillige går foran med nye initiativer. Prisen gik til arbejdsmiljørepræsentant Kirsten Rossen og teamleder Kim Have Hansen fra Høgelund Mejeri. MIA's formand Lars Mark Jensen fremhævede bl.a., at Kirsten og Jens sammen har taget et kvantespring – fra et synspunkt om, at arbejdsmiljø tidligere var svært at arbejde med til i dag, hvor de begge synes, at det er spændende at arbejde med. Deres fokus har højnet sikkerheden, og de har helt konkret medvirket til at reducere antallet af ulykker på deres pakkelinjer fra 6 ulykker i 2015 til 0 ulykker i 2017. Det er resultatet af et langt sejt træk, hvor de hver dag gør en kæmpe forskel ved at være synlige og opsøgende. De taler sikker adfærd med kollegerne, gennemfører BBS observationer og risikovurderinger, laver sikkerhedsrunderinger og er hele tiden på forkant med tingene. De spiller hinanden gode og fornyer sig hele tiden. De er meget synlige og opsøgende. De udstråler ro, der forplanter sig til øvrige medarbejdere, sikrer at arbejdsmiljø drøftes hver dag på lean-tavlemøderne, og at kollegerne holdes opdaterede på sikkerhed og gældende lovgivning. Begge er BBS-ambassadører og Kirsten tillige ergonomiambassadør og netop udvalgt til at blive QEHS-supporter, ligesom hun er superbruger på det nye LIA-system til registrering af ulykker og tilløb m.v. og godt i gang med at oplære alle kolleger i brugen af det system, hvilket sker på cafe-møder på mejeriet, som Kirsten også står for. Hvad der også blev fremhævet var samarbejdet mellem AMO-grupperne. Hver onsdag sætter AMO-grupperne sig sammen og sparrer med hinanden. De går ind over hinandens afdelinger, og der er altid en til at hjælpe, hvis der er behov for det. MIA's formandskab, der foruden Lars Mark Jensen tæller næstformanden Nils Juhl Andreasen, overrakte vinderne et indrammet diplom på titlen som ”Årets Arbejdsmiljøgruppe – 2017", der nu kan pryde en væg på Høgelund Mejeri, et gavekort på 3.000 kr., som Høgelund Mejeri´s AMO kan anvende til et selvvalgt socialt formål, og endelig fik vinderne blomster samt 5 t-shirts hver med et synligt bevis på, at de var blevet kåret som Årets Arbejdsmiljøgruppe – 2017. |
||||
Mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference – 2018 MIA har fastlagt datoen for næste års arbejdsmiljøkonference i Herning Kongrescenter. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen ud for torsdag den 22. november 2018. |
||||
Projekt Udvikling og vedligeholdelse af Social Kapital Læs mere om projektet og om social kapital på Gjesing Mejeri: www.samarbejdsforum.dk og www.samarbejdsnaevnet.dk Sæt fokus på samarbejdet - Social kapital i mejeriindustrien. Læs her Medio 2018 forventes Mejeribrugets SamarbejdsForums samarbejdskonsulenter at stå til disposition med råd og vejledning og tilbyde mejeribranchen konsulentbistand til at arbejde systematisk med den sociale kapital. |
||||
Har I Danmarks bedste arbejdsmiljø?
Sidste frist for indstilling er den 1. februar 2018. Læs mere her |
||||
Styrket smileyordning på arbejdsmiljøområdet Et eftersyn af smileyordningen for virksomhedernes arbejdsmiljø har vist, at der er behov for at forbedre den. Derfor vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen nu justere ordningen. Justeringen indebærer blandt andet, at varigheden af den grønne smiley forkortes fra 5 år til 3 år. Samtidig vil virksomheder med en grøn smiley få et nyt besøg af Arbejdstilsynet, hvis der er indikationer på, at der er problemer med arbejdsmiljøet, fx hvis der er sket en alvorlig ulykke. Læs mere her |
||||
Ergonomiambassadør-uddannelsen i 2018 I 2018 afvikles ergonomiambassadør-uddannelsen: |
||||