Nyhedsbrev 61 - Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg

 

11. april 2018

         
         

Nyt MIA projekt er sat i gang

MIA har igangsat et nyt projekt med den foreløbige arbejdstitel "Intelligent motion 2.0". Projektet tager sigte på at udvikle filmsekvenser og fakta-ark om elastikøvelser og lægger sig op ad projekt "Den gode ergonomiske praksis", som blev gennemført i 2016 2017.

Projektet har til formål at sætte fokus på ryg, nakke, skuldre og håndled, der hvor belastningerne opstår, og som har stor genkendelighed i mejeribranchen.

     
         

Udvikling af dash-board

MIA har på sit strategiseminar i januar 2018 som et af sine fokusområder for 2018-2020 lagt vægt på, at der skal sikres et stærkt fagligt fundament for arbejdsmiljøarbejdet i branchen.

Der ønskes i den forbindelse foretaget halvårlige målinger af effekten af arbejdsmiljøindsatsen. Som et redskab hertil er det tanken at tage et dash-board i brug med relevante parametre for hele mejeriindustrien. MIA har adgang til Arla Foods tal på ulykker etc., men hvis det skal give mening, er det vigtigt, at MIA får statistik fra hele mejeribranchen.

Der vil være tale om frivillige indberetninger af arbejdsulykker til MIA´s sekretariat, men i den fælles interesse opfordres hele branchen at bakke op herom, så vi løbende kan se, om vi er "på rette vej". Den første dataopsamling herpå bedes indberettet hertil pr. 1. august 2018. I næste nyhedsbrev vil der komme mere info omkring indberetningen.

       
         

Elektronisk vejledning i håndtering af stress og psykosociale risici

EUs Arbejdsmiljøagentur i Bilbao har udviklet en elektronisk vejledning i håndtering af stress og psykosociale risici. Oplysningerne i vejledningen kan hjælpe med at forstå mere om stress og psykosociale risici og foreslå nogle skridt, som der kan tages for at håndtere dem. Se link her 

     
         

Åbning af den europæiske arbejdsmiljøkampagne "STYR PÅ KEMIEN".

EU’s arbejdsmiljøagentur i Bilbao og det danske netværk inviterer til gratis åbningskonferencer onsdag d. 2. maj i København og torsdag d. 3. maj i Århus for virksomheder, AMO-repræsentanter, organisationer, arbejdsmiljøprofessionelle og andre, som interesserer sig for arbejdsmiljø.

Hør om status på det kemiske arbejdsmiljø lige nu og praktiske eksempler fra arbejdspladser i dagens Danmark, og få viden og inspiration med hjem.

Se mere her

     
         

Hvornår skal en ulykke anmeldes

Arbejdsmiljørådet har lavet en kortfilm om, hvornår en ulykke skal anmeldes: Se her

       
         

Arbejdsmiljøuddannelsen i 2018
 

7. - 8. maj + 11. juni (venteliste)
3. - 4. september + 1. oktober (venteliste)
12. - 13. november + 3. december

Afholdes på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense.

Læs om uddannelsen og find tilmeldingsblanket her

       
         

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse i ergonomi:

29. maj på Korsvej Mejeri, Højrupvej 116, 7000 Fredericia
15. november på ARINCO, Mælkevejen 4, 6920 Videbæk

Læs mere om uddannelsen og find tilmeldingsblanket her

     
         

Ergonomiambassadør-uddannelsen i 2018
 

I 2018 afvikles ergonomiambassadør-uddannelsen:

3. - 4. oktober + 1. november på Danmark Protein, Sønderupvej 26, 6920 Videbæk

Læs nærmere om uddannelsen her. Her findes også tilmeldingsblanketten.