Arbejdsmiljøkonferencen 2019
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2019
- Hold fast i arbejdsglæden, når kulturen ændres
Konferencen løb af stablen den 21. november 2019 i Herning Kongrescenter med deltagelse af 685 repræsentanter fra mejeriindustrien og arbejdsmarkedets parter, hvilket er imponerende og ny rekord for deltagelse.
På konferencen fik deltagerne viden, værktøjer og god praksis på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Der var indlæg med forskellige vinker på forandring og arbejdsglæde i form af en blanding af teori og praktiske erfaringer fra hverdagen på mejerierne.
MIA vil gerne takke deltagerne for evalueringen af, hvad deltagerne fandt var det bedste ved arbejdsmiljøkonferencen, hvad MIA kan ændre for at gøre konferencen bedre, samt for ideer og emner til næste års arbejdsmiljøkonference.
MIA's nedsatte arbejdsgruppe går i december i gang med at evaluere konferencen og tager allerede i januar fat på planlægningen af mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference – 2020.
Samtlige indlægsholderes power-point præsentationer fra dagen er lagt på MIA´s hjemmeside og dermed tilgængelige. Find dem her.