Læs en web-version
BAU Jord Til Bord

20. april 2022

Nyhedsbrev fra Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg

Temaer i dette nyhedsbrev er:

  • Gratis rådgivning om kemi – kontakt JobLife 

  • Nye regler om hjemmearbejde

  • Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i mejeriindustrien

  • Materialer om arbejdsmiljø i mejeriindustrien

  • Job & Krop – Småøvelser kan nedbringe langtidssygefraværet

  • Mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference 2022 – Dato

  • Tilskud til autoriseret arbejdsmiljørådgivning – Større og flere målgrupper

Gratis rådgivning om kemi – kontakt JobLife

Gratis rådgivning om kemi – kontakt JobLife

Fra den 1. september har virksomheder i mejeribranchen kunnet tilbydes gratis rådgivning til arbejdet med kemi. Allerede nu har mange sites valgt at benytte dette tilbud. Hvis jeres virksomhed har behov for rådgivning om kemi i 2022 eller 2023, så kontakt JobLife allerede nu og få lagt en plan.

Tilbud til virksomhedsnære indsatser inddelt i pakker er på områderne:

  1. Kendskab til regler – Mærkning og sikkerhedsdatablade
  2. Overblik over kemiske produkter - oprydning og bortskaffelse
  3. STOP – Substitution (inkl. KRAN), tekniske hjælpemidler, organisatoriske forhold, personlige værnemidler
  4. Kemisk risikovurdering
  5. Instruktion og oplæring
  6. Rengøring – skumudlægning
  7. Reparations- og vedligehold
  8. Opbevaring, oplag, affald
  9. Vådt arbejde
  10. Personlige værnemidler

Der kan vælges én pakke per site.

Kontakt til gratis rådgivning på følgende måde:

  1. Kontakt JobLife v/ Gitte Lindhard, Seniorkonsulent, Cand.scient. Biolog,  på M: +45 30 10 96 94, E: gli@joblife.dk  
  2. JobLife afklarer i samarbejde med virksomheden hvilken pakke der skal aktiveres/igangsættes.
  3. Der laves som opstart en Baseline 1/survey med den person der har det daglige arbejde med styring af kemi, og/eller QHSE, EHS mm.
  4. Virksomheden får pakken
  5. Baseline 2/survey. Der laves en evaluering af indsatsen.

MIA har valgt at JobLife som den arbejdsmiljøfaglige leverandør i forhold til tilbud om at få sparring og rådgivning angående kemindsatsen i mejeribranchen, og hermed de kemipakker der udbydes

Nye regler om hjemmearbejde

Fra 30. april 2022 gælder der nye arbejdsmiljøregler om hjemmearbejde. Samtidig med de nye regler om hjemmearbejde sker der også en præcisering af, hvornår de særlige krav i skærmbekendtgørelsen finder anvendelse.

Med de nye regler kommer de særlige arbejdsmiljøkrav i skærmbekendtgørelsen til at gælde, når skærmarbejdet på hjemmearbejdspladsen udføres regelmæssigt og mere end to dage om ugen som et gennemsnit set over en måned. De særlige krav i skærmbekendtgørelsen handler bl.a. om krav til skærm, arbejdsstol og arbejdsbord m.v. samt krav til variation i arbejdet eller pauser.

Se mere her

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i mejeriindustrien

Er du valgt for nylig som arbejdsmiljørepræsentant så tilmeld dig til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i mejeriindustrien.

Arbejdsmiljøgruppens medlemmer skal gennemgå en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse. MIA har planlagt en uddannelse der er branchespecifik kun for mejeribranchen.

Bestemmelserne om arbejdsmiljøorganisationens arbejdsmiljøuddannelser siger, at medlemmer, der ikke har den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse senest 3 måneder efter etableringen/valget/udpegningen, skal have gennemført arbejdsmiljøuddannelsen.

Arbejdsmiljøuddannelsen har en varighed af 22 timer. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse udbydes i et sammenhængende forløb på 2 + 2 dage, der inkluderer den supplerende arbejdsmiljøuddannelse i ergonomi.

Afholdelsesdage i 2022

14. - 15. marts + 11. april samt 12. april (venteliste)
16. - 17. maj + 13. juni samt 14. juni 
5. - 6. september + 3. oktober samt 4. oktober
7. - 8. november + 28. november samt 29. november

Tilmeld dig her

Materialer om arbejdsmiljø i mejeriindustrien

Få branchespecifik viden og inspiration til arbejdsmiljøarbejdet på vores portal Bau Jord til Bord – Mejeriindustrien. Her kan du se mere om arbejdsmiljøkonferencen 2021, faktaark, værktøjer, vejledninger, videoer mm.

Se mere her

Job & Krop – Småøvelser kan nedbringe langtidssygefraværet

Småøvelser i arbejdstiden kan potentielt nedbringe langtidssygefraværet med 13 pct. (nfa.dk) - se linket

Se inspiration fra Gjesing mejeri på Baujordtilbord.dk: Film - BAU Jord Til Bord samt faktaark om elastikøvelser.

Se mere her

Mejeriindustriens arbejdsmiljøkonference 2022 - Dato

MIA har fastlagt datoen for næste års arbejdsmiljøkonference i Herning Kongrescenter.

Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen ud for onsdag den 23. november 2022.

Tilskud til autoriseret arbejdsmiljørådgivning - Større og flere målgrupper

Private virksomheder med op til 100 ansatte og offentlige arbejdspladser med op til 50 ansatte kan fremover søge puljen. Desuden vil virksomheders produktionsenheder (p-enheder) fremover kunne søge puljen. Hidtil har kun virksomheder med eget CVR-nr. kunnet søge. Således vil p-enheder med mellem 1 og 100 ansatte i private virksomheder og offentlige p-enheder med mellem 1 og 50 ansatte kunne søge puljen med de nye regler.

Puljen deles op, så 75 pct. af puljemidlerne øremærkes til private virksomheder.

Arbejdsmedicinske klinikker ligestilles med autoriserede arbejdsmiljørådgivere, så virksomheder kan få tilskud til rådgivning fra klinikkerne.

Puljen vil fremover også kunne give tilskud til projekter om forebyggelse af høreskadende støj, støv og kemiske påvirkninger. Der kan bl.a. søges tilskud til forebyggelse af ulykker, ergonomiske indsatser, støjindsatser inkl. kortlægninger, trivselsindsatser inkl. trivselsmåling, indsatser vedr. støv, kemi m.v., ligesom brede indsatser på tværs af faglige emner kan få tilskud.

Arbejdstilsynet behandler løbende ansøgningerne, og midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet, så der forventes stor efterspørgsel, så snart reglerne er ændret.

Se mere her

www.baujordtilbord.dk Send til en kollega Tilmeld nyhedsbrev
Branchearbejdsmiljøudvalget (BAU) Jord til Bord
er en del af Branchefællesskab for Arbejdsmiljø (BFA) transport, service-turisme og jord til bord.